Hvem har brug for fjernkøling

Målet for Thisted Varmeforsynings fjernkøling er forsyning af køling til offentlige bygninger og erhvervsejendomme – til komfort og køling af computerrum – hoteller, forretningscentre, restauranter, forlystelsescentre, kontorbygninger og og butikker.

 

Computerudstyr, glasarealer og isolering betyder meget høje temperaturer om sommeren i erhvervsejendomme. Sådan var det ikke for blot 20 år siden. Høje temperaturer giver dårligt indeklima, hvilket igen giver mindre effektive medarbejdere!

På længere sigt forventer vi, at eksklusive beboelseslejligheder også er i målgruppen. Som eksempel er aircondition i dag noget man vil have ved bilkøb. I 1990 havde 10 % af alle nye biler aircondition. i dag er det 10 % der ikke har aircondition.