Baggrund for fjernkøling

På de danske fjernvarmeværker tales der meget om mulighederne for at gå ind i et nyt marked, hvor der ud over fjernvarmeværkernes primære markedsområde – at levere varme til forbrugerne – også leveres fjernkøling.

Ideen med at sammenkæde fjernkøling med fjernvarmeværkerne er forholdsvis enkel og forekommer umiddelbart hensigtsmæssig. Fjernvarmeværkerne har allerede i dag erfaring med at drive ledningsnet, hvori der distribueres varmt vand, og det vil umiddelbart virke hensigtsmæssigt og teknisk sammenligneligt at drive et ledningsnet, hvor der distribueres koldt vand. Sammenholdt med at det kolde vand der kan produceres på fjernvarme i en absorptionsproces, og at der i sagens natur er mest behov for køling i sommerperioden, hvor behovet for fjernvarme er mindst, kan man umiddelbart indse, at fjernvarmeværket vil kunne opnå en større effektivitet i driften af fjernvarmeværket ved også at levere kølevand.

I EU-direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne er der ud over de tiltag, der gælder for reduktion af bygningers energiforbrug, også specielt nævnt i artikel 5:

”For nye bygninger med et samlet nytteareal på over 1000 m2 sikrer medlemsstaterne, at tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer, f.eks.

  • decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi
  • kraftvarme
  • fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekølingsanlæg, hvis det er tilgængeligt
  • varmepumper under visse omstændigheder, er overvejet, og at der er taget hensyn hertil.”